Et lovforslag går gennem en fast række trin, før det bliver til gældende lov. For dig, der arbejder med public affairs, i en brancheforening eller en interesseorganisation, er det vigtigste at vide, hvornår i forløbet du kan påvirke indholdet, og hvornår slaget reelt er slået.
Denne guide gennemgår processen fra det første udkast til loven træder i kraft. Undervejs følger vi et rigtigt lovforslag, L 23 om kapaciteten i elnettet, som Folketinget vedtog i efteråret 2026.
Overblik: de ni trin
- Ministeriet skriver et udkast
- Udkastet sendes i offentlig høring
- Ministeriet laver et høringsnotat og retter forslaget til
- Ministeren fremsætter lovforslaget i Folketinget
- behandling
- Udvalgsbehandling og betænkning
- behandling
- behandling og endelig vedtagelse
- Stadfæstelse, offentliggørelse og ikrafttræden
De tidlige trin, især høringen og udvalgsbehandlingen, er dem, hvor der er mest plads til at få indflydelse. Når et forslag når 2. og 3. behandling, ligger det politiske flertal som regel fast.
Før Folketinget: udkast og høring
De fleste lovforslag skrives i et ministerium. Mange af dem er varslet i lovkataloget, som statsministeren fremlægger, når Folketinget åbner den første tirsdag i oktober. Lovkataloget er regeringens liste over de lovforslag, den forventer at fremsætte i det kommende folketingsår, og det er det første sted, du kan se, hvad der er på vej på dit område.
Når ministeriet har et udkast, sendes det som regel i offentlig høring. Udkastet lægges på Høringsportalen sammen med et høringsbrev og en høringsliste over de organisationer og myndigheder, ministeriet især beder om svar fra. Alle kan dog indsende et høringssvar.
Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet anbefaler som udgangspunkt en høringsfrist på mindst fire uger. I praksis ser man både længere og kortere frister, for eksempel når et forslag haster.
Her har du størst indflydelse. Udkastet er endnu ikke fremsat, og ministeriet kan stadig ændre det uden at skulle forklare sig i Folketinget. Et præcist høringssvar med konkrete ændringsforslag er det stærkeste værktøj, du har på dette tidspunkt.
Høringsnotatet
Efter høringsfristen gennemgår ministeriet svarene og skriver et høringsnotat. Det opsummerer de væsentligste bemærkninger og forklarer, om og hvordan ministeriet har ændret forslaget. Notatet sendes med til Folketinget, når lovforslaget fremsættes, og det er værd at læse: her kan du se, om dine pointer er blevet hørt, og hvilke andre aktører der har sagt hvad.
Fremsættelse
Når ministeren fremsætter lovforslaget i Folketinget, får det et nummer, for eksempel L 23, og bliver offentligt tilgængeligt på ft.dk sammen med bemærkningerne. Bemærkningerne forklarer baggrunden for forslaget og hver enkelt bestemmelse, og de bruges senere til at fortolke loven.
L 23 blev fremsat 20. august 2026.
1. behandling
Grundloven kræver i § 41, at et lovforslag behandles tre gange i Folketinget, før det kan vedtages endeligt.
Ved 1. behandling debatterer partierne forslagets principper i Folketingssalen. Der stemmes ikke om indholdet. Debatten er til gengæld en god indikator for, hvilke partier der støtter forslaget, og hvilke forbehold de har.
Efter 1. behandling bliver forslaget som regel henvist til et af Folketingets stående udvalg, typisk det udvalg, der dækker ministerens område.
L 23 blev 1. behandlet 3. september 2026 og henvist til udvalg.
Udvalgsbehandlingen
I udvalget går politikerne i dybden med forslaget. Udvalgsbehandlingen er det andet store vindue for indflydelse:
- Udvalgets medlemmer kan stille skriftlige spørgsmål til ministeren. Svarene bliver offentlige.
- Udvalget kan indkalde ministeren til samråd.
- Organisationer og borgere kan sende henvendelser til udvalget og bede om foretræde, en såkaldt deputation, hvor de kan fremlægge deres synspunkter direkte for udvalget.
Udvalgsbehandlingen slutter med en betænkning. Her skriver partierne, om de anbefaler forslaget, og de fleste ændringsforslag stilles i betænkningen.
I sagen om L 23 holdt udvalget flere møder i september, modtog en deputation og afgav betænkning 23. september.
2. behandling
Ved 2. behandling stemmer Folketinget om de stillede ændringsforslag. Ofte er der kort eller slet ingen debat, fordi partierne allerede har redegjort for deres holdning i betænkningen. Ifølge Folketingets forretningsorden kan 2. behandling normalt tidligst finde sted to dage efter, at 1. behandling er afsluttet.
Hvis forslaget ændres, kan det blive henvist tilbage til udvalget mellem 2. og 3. behandling. Udvalget afgiver så en tillægsbetænkning.
L 23 blev 2. behandlet 29. september 2026 og henvist tilbage til udvalget, som afgav tillægsbetænkning dagen efter.
3. behandling og vedtagelse
Ved 3. behandling stemmer Folketinget om forslaget i dets endelige form. Bliver det vedtaget, er det Folketingets del af processen slut.
L 23 blev vedtaget ved 3. behandling 1. oktober 2026 med 89 stemmer for og 18 imod.
Hvad sker der med forslag, der ikke bliver færdige?
Lovforslag, der ikke er vedtaget, når folketingsåret slutter, eller når der udskrives valg, bortfalder. Regeringen må fremsætte dem igen i en ny samling, hvis den stadig ønsker dem gennemført.
Stadfæstelse, offentliggørelse og ikrafttræden
Et vedtaget lovforslag får lovskraft, når kongen stadfæster det. Ifølge grundlovens § 22 skal det ske senest 30 dage efter den endelige vedtagelse. Loven får derefter et lovnummer og offentliggøres i Lovtidende, som du finder på Retsinformation.
L 23 blev til lov nr. 866 af 7. oktober 2026, seks dage efter vedtagelsen.
Hvornår loven gælder, står i lovens ikrafttrædelsesbestemmelse. Mange love træder i kraft 1. januar eller 1. juli, men det varierer.
Efter loven: bekendtgørelser og vejledninger
Mange love giver ministeren hjemmel til at fastsætte de nærmere regler i bekendtgørelser. Det er ofte her, de konkrete krav til virksomheder og myndigheder står. Bekendtgørelser sendes typisk også i høring på Høringsportalen, så din mulighed for at påvirke reglerne slutter ikke med lovens vedtagelse.
Hvor kan du påvirke forløbet?
| Trin | Mulighed for indflydelse | Hvad du kan gøre |
|---|---|---|
| Lovkatalog og forarbejde | Stor | Kontakt ministeriet tidligt, deltag i arbejdsgrupper |
| Høring | Stor | Indsend et konkret høringssvar inden fristen |
| Udvalgsbehandling | Mellem | Skriv til udvalget, søg foretræde, foreslå spørgsmål til ministeren via partierne |
| 2. og 3. behandling | Lille | Flertallet ligger som regel fast |
| Bekendtgørelser | Mellem til stor | Indsend høringssvar til udkastet |
Det svære er sjældent at vide, hvad man skal gøre, men at opdage forslaget i tide. Høringer har frister på få uger, og et lovforslag kan gå fra fremsættelse til vedtagelse på under to måneder, som L 23 viser.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor lang tid tager det at vedtage en lov?
Det varierer meget. Fra fremsættelse til vedtagelse går der typisk fra få uger til nogle måneder. L 23 tog seks uger fra fremsættelse 20. august til vedtagelse 1. oktober 2026. Dertil kommer tiden til udkast og høring, før forslaget fremsættes.
Hvem kan fremsætte et lovforslag?
Både ministre og folketingsmedlemmer kan fremsætte lovforslag. Langt de fleste lovforslag, der bliver vedtaget, er dog fremsat af en minister.
Hvad er forskellen på et lovforslag og et beslutningsforslag?
Et lovforslag (L) bliver til lov, hvis det vedtages. Et beslutningsforslag (B) er en opfordring fra Folketinget, typisk til regeringen, om at gøre noget, for eksempel at fremsætte et lovforslag. Beslutningsforslag behandles normalt kun to gange.
Kan alle sende et høringssvar?
Ja. Høringslisten viser, hvem ministeriet især har bedt om svar, men alle kan indsende et høringssvar til en høring på Høringsportalen.
Hvor følger jeg et lovforslag?
Hvert lovforslag har en side på ft.dk med tidsplan, dokumenter, spørgsmål og svar. Vil du have besked automatisk, når der sker noget på dit område, kan Lovradar overvåge Høringsportalen, Folketinget og Retsinformation for dig.